Vores hjem

Så er vi ved at falde på plads i vores nye hjem i Vejgaard og eftersom vi var så heldige at få besøg af en fotograf ifm. mit samarbejde med Luxaflex, så tænkte jeg at det var på tide at jeg fik vist lidt af huset frem. Vi er ikke i mål – men kommer man nogensinde det egentlig? Ens stil og drømme ændrer sig jo hele tiden, men lige nu så føler vi os hjemme her. Det er vores!

Vores hjem

Inden vi flyttede ind i huset, så havde vi planlagt at alt skulle være hvidt. Virkelig næsten alt. Det var det vi kunne lide og det var de ting, som vi faldte for… Og så flyttede vi ind og lige pludselig føltes det helt forkert at indrette i hvidt. Heldigvis havde vi ikke købt alt for meget endnu og de få hvide ting, som vi havde erhvervet kunne vi sagtens integrerer i den nye stil. Hvad er den nye stil så? Jamen, jeg ved det ikke. Vores stil måske? <3 Vi har ihvertfald valgt at indrette med ene ting, som vi kan li’, med farver som vi kan li’!

Et hus uden sjæl?

Efter vi er flyttet ind har mange snakket med os om, hvordan det er at flytte ind i et hus “uden sjæl”. Det term havde jeg ikke hørt før og jeg må indrømme, at det faldt mig lidt for brystet. Hvis noget hus har sjæl, så er det skisme vores. Det har ikke mange år på bagen, som andre huse, men der er lagt blod, sved, tårer og massevis af sjæl i vores hus. Jeg synes det er et underligt term, selvom ingen har ment et ondt ord om et … Tværtimod har vi fået ros for at give vores hus masser af sjæl og hygge med vores indretning. Men flere år på bagen kan vi ikke give det – og det vil vi jo heller ikke. Vi er vilde med det som det er 🙂

Pretty in PINK!

Vores hjem
Vores hjem

Jeg er glad for alt i huset, men pigernes værelser giver mig et sug i maven hver dag. De er blevet fuldstændig, som jeg havde drømt om. I husker måske mine drømme for Fines værelse og for Bellas værelse. Heldigvis ligger Bella, Fine og mine egne drømme ret tæt op af hinanden, så pigerne er vist lige så glade for deres værelser som jeg er 😉 Det er lyserødt, total tøset og virkelig instagram-ish! Jeg forestiller mig, at tiden hvor jeg (næsten) alene kan bestemmer over indretningen på pigernes indretning er knap, så jeg nyder det så længe jeg kan!!

Vores hjem

Lige et sidste billede vil jeg vise jer i denne omgang … og det er vores badeværelse. Det store badeværelse – med min største ønske. Vores badekar! Jeg havde masser af ønsker og drømme til vores nye hus, men kun 2 krav. En pejs og et badekar! Pejsen bliver omdirigeret til en bio-pejs og fred være med det. Jeg er vild med det <3 Men badekaret fik jeg og det fineste af slagsen! Der er plads til hygge og plads til blive godt og grundigt ren! Et badekar kan altså noget. Det tager altså toppen af en hård dag … og hvem kan ikke have brug for det i ny og næ!

Så det var et par (ret gode) snaps fra vores HJEM. Hver dag gør det mig lykkelig at bo her og ekstrem taknemlig for det livet, som Michael og jeg er blevet tildelt. Der arbejdes uden tvivl hårdt for det – eller Michael gør ;-). Ej, men oprigtigt talt – så er jeg bare ski’ taknemlig <3

Mette Gregersen