Mine piger har sjældent brugt uld – faktisk fordi de er så varme! Altid! Om der så er -20 grader udenfor, så kan de sagtens svede, når de render rundt indenfor i undertrøjer og body. Derfor er jeg pænt gået udenom alt med uld, da det – inde i mit hovedet – var forbeholdt børn, der havde nemt ved at blive syge og tit var kolde… Men jeg skal da lige love for at jeg har fået kam til mit hår efter at have læst disse 5 myter om uld.

Læs lige lidt om de generelle myter om uld her – du bliver måske overrasket, ligesom mig og får lyst til at gå på uld-jagt!

Myter om uld :

1. Myte: Det er alt for varmt med uld!
Mange forældre siger at de har “et varmebarn” og at barnet altid tager alt tøjet af, fordi det får det for varmt. Derfor vil uld ikke kunne bruges til deres barn.
Fakta:
Mange børn vil have glæde af uldens egenskaber, også selvom barnet normalt har det varmt. Uld hjælper barnet med at regulere sin temperatur. Uldens lange, snoede fibre skaber millioner af små luftlommer, som giver en stabil temperatur omkring barnets hud, så barnet hverken får det for varmt eller koldt. Hvis barnet sveder, vil ulden kunne suge 40 % af sin egen væg og derved holde barnet tørt.

2. Myte: Uld skal kun bruges, når det er rigtig koldt!
Mange forældre ser uld, som noget der kun bruges, når udendørstermometeret viser minusgrader. Uld hører de kolde vintermåneder til.
Fakta:
En gammel tommelfingerregel er, at uld bør bruges i de måneder der ender på “r”. Det vil sige månederne fra september til og med februar. Der er dog ikke noget i vejen for at bruge uld hele året og på en regnfuld sommerdag i juni, kan uld faktisk også have god effekt.

3. Myte: Uld er besværligt og skal håndvaskes!
Mange forældre tror, at uld kræver for meget arbejde og at det skal ligge i blød og vaskes i hånden.
Fakta:
Uld bør ikke ligge i blød, da det ødelægger ulden. Moderne uldundertøj og nattøj kan sagtens både vaskes i maskinen på uldprogram og tørretumbles. Vælger du at tørretumble dit barns uldundertøj eller nattøj, kan det være en god idé at købe et str. større end du normalt ville gøre. Og du bør naturligvis altid bruge vaskemiddel beregnet til uld.

4. Myte: Uld kradser og er ubehageligt at have på!
Mange forældre husker uldundertøj som noget ubehageligt og kradsende at have på huden.
Fakta:
Moderne undertøj og nattøj i uld kradser ikke og er både blødt og lækkert. De seneste 15 år har de dygtigste producenter nemlig forfinet måden, de håndterer og spinder ulden på, så den ikke kradser. Du skal bare sørge for at vælge de rigtige varer fremstillet af ren merino-uld eller bomuld kombineret med merino-uld.

5. Myte: Har man en gang brugt uld, skal man altid bruge uld!
Mange forældre har hørt eller læst, at hvis man først er begyndt at bruge undertøj eller nattøj af uld til sit barn, så påvirker det barnets evne til selv at temperaturregulere og derfor kan man ikke skifte tilbage til bomuld.
Fakta:
Man kan sagtens skifte mellem at bruge uld og bomuld. Ulden påvirker ikke barnets evne til at selv at kunne regulere sin temperatur, men hjælper barnet til bedre at holde sig tør og varm. Der er dog en “risiko” for, at du bliver så glad for uld, at du ikke ønsker at skifte tilbage!

Skærmbillede 2015-10-14 kl. 14.28.24

// Mette

Du kan følge bloggen på INSTAGRAM, BLOGLOVIN og FACEBOOK

Mette Gregersen