slik eller ballade
slik eller ballade

Det er sjovt med Halloween i Danmark – enten elsker man det eller også synes man er det en amerikansk tradition, der ikke hører sig til i Danmark. Vi er hoppet på det første hold – og det er med begge ben, lige ned i graven 😉 Jeg er vild med det, pigerne er vild med det, Michael er vild med det… Så snart man kan stoppe lidt slik eller ballade ind i efteråret, så er jeg glad!

I år gik vi lidt mere i krig med at pynte op og klæde os ud end vi plejer, fordi det er bare sjovt altså! Bella og et par veninder, som hun følges med i skole om morgenen, havde planlagt at de skulle holde Halloween fest og vi fik æren af at ligge hus til 😉 Oveni de 4 piger kom også deres familier og søskende, så vi var en god flok!

slik eller ballade slik eller ballade

Efter maden tog vi pigerne med på tur rundt i Vejgaard, hvor de måtte rasle ved de huse, hvor der er pyntet op 🙂 Det er måske lidt en regel, vi selv har fundet på, men det må da antages at hvis man har smidt et græskar med ansigt foran huset, så har man lyst til at få besøg af små uhyggelige børn! Sådan gik vi rundt i cirka halvanden time og hyggede os – og mødte mange andre børn på vores vej! Jeg håber, at der om et par år vil være mange flere, der er med på bølgen, så gader flyder med børn – ligesom man ser på de amerikanske film. Det gad jeg godt 🙂

Vejgaards Vampyr Dronning!

slik eller ballade slik eller ballade

Bella meddelte for længe siden, at hun gerne ville være vampyr dronning … Og det skulle hun da have lov til – og hvis jeg selv skal sige det, så blev resultatet reeeet fedt! Kjolen fandt vi i Toys R Us og med lidt fiks-fakseri med spindelsvæv, edderkopper og en guldkrone fik vi gjort Bella både smuk og uhyggelig på samme tid. Inspiration til sminken fandt hun på Pinterest.. Sååå jeg fik bare besked på, hvordan det skulle være – og så kunne jeg ellers bare komme igang 😉

slik eller ballade

Fine-mus ville gerne være heks, men “en heks, der også er lidt sød, moar” <3 Det fik hun selvfølgelig også lov til! Selvom hun havde glædet sig, måtte det helst heller ikke bliver fór uhyggeligt. Hun fik Bellas heksekjole på, mens jeg havde købt den fineste lille hat med en dinglende edderkop på, fra H&M. Den skulle selvfølgelig have en edderkoppespind at kravle i – og til min store overraskelse ville hun gerne males i hovedet.. Så det blev hun – og det var bare så fedt, at se det lille menneske glæde sig sådan over en fest!

Det var virkelig den fedeste dag og jeg glæder mig allerede til at fejre vores første Halloween i det nye hus næste år – med mange nye naboer og nye huse at besøge… Og næste år bliver det endnu vildere 😉

Mette Gregersen