Bloggen er mit levebrød, og da jeg har 2 piger med hang til tylskørter og en sulten mand, så vill du af og til støde på reklamer her. Jeg vil dog gerne forsikre alle der læser med, om at de reklamer, der popper op her på bloggen er noget jeg kan stå inde for og noget jeg har udvalgt.

Du kan møde forskellige former for reklame her på bloggen og jeg vil derfor kort forklare, hvad de betyder – både for dig, men også for mig.

Sponsorerede indlæg : Når du møder et indlæg, som er sponsoreret, så betyder det, at jeg har indgået en aftale med en virksomhed om, at skrive eller omtale deres produkter her på bloggen, instagram og/eller facebook. Det er mig, og kun mig, der bestemmer hvad jeg skriver i mine indlæg, men såfremt produktet ikke er et jeg kan stå inde for vil jeg give firmaet muligheden for at annullerer vores aftale. Jeg er ikke ude på at generer nogen eller evt. ødelægger firmaer. De ting, som jeg reklamerer for i mine sponsorede indlæg er nogle som er nøje udvalgt og som jeg kunne se mig selv stå overfor i en butik og købe. Dette vil uden tvivl være en god start for et godt samarbejde.

Reklamelinks : Noget som du ofte vil støde på, her på bloggen, er teksten “indeholder reklamelinks”. Dette betyder, at jeg linker til en webshop, hvor jeg vil få en procentsats, måske mellem 5-15% af købsprisen, fordi jeg reklamere for lige deres hjemmeside. Jeg kunne ikke drømme om at linke til noget, jeg ikke selv kan stå inde for – og jeg kunne måske sagtens have linket til det uden at få en lille skilling for det, men når de fremstiller mig muligheden for en indtjeningsmulighed, så snupper jeg selvfølgelig den med. Både for at kunne betale til dagen og vejen, men også for at kunne holde endnu flere reklamer væk fra bloggen.

For dig, som læser og køber, betyder det overhovedet ikke noget. Prisen er den samme for dig om du benytter dig at mine reklamelinks, eller ej.

Bannerreklamer : Den er svær med bannerreklamer, synes jeg. Fordi som udgangspunkt synes jeg ikke at de klæder en blog, men der kan jo være reklamer, som egentlig ville gøre sig relevante for bloggen og for jer. Hvis du bliver mødt at bannerreklamer her på bloggen, så vil de være reklamer, som har relevans for min blog og for jer. Støder du ikke på bannerreklamer her, så er det fordi jeg ikke er faldet over noget, som kunne være interessant for os begge.