Nu ved jeg jo ikke om I kun læser med for at få gode ideer til børnenes univers, men da bloggen også er personlig for mig, så håber jeg at I kan tåle lidt bryllups-spam i ny og næ.

Michael og jeg skal jo giftes om 5 (bitte-små) måneder!! Og jeg kan godt mærke, at efter nytåret så begynder der altså at skulle falde et par detaljer på plads… Og jeg begynder at svede en lille smule over alle de detaljer, der skal være styr på.

Ikke desto mindre må vi jo tage en ting af gangen, så det prøver jeg at gøre 🙂

Min søster rejser til London og med hjem skal hun have nogle speciallavet m&ms til brylluppet. Farve, tekst og billeder må I vente med at se, men jeg synes næsten af I skal unde jer selv at tjekke siden ud – HVIS (og KUN hvis) I har planer om at skulle til London inden I skal holde fødselsdag, barnedåb eller bryllup. You name it – de kan jo bruges til alt, MEN de sender nemlig ikke til DK – til manges (inkl. min egen) store fortrydelse!!

Jeg er faktisk gået så vidt, at jeg har skrevet en lille opfordrings-email til dem, at de skulle tage at overveje international shipping. Det er da det mindste de kan gøre, når nu de tilbyder så yndigt et produkt!!

Jeg har lavet et par foreslag til barnedåb og fødselsdage herunder – og ellers kan I jo selv prøve her. Men det må være på eget ansvar 😉

Skærmbillede 2016-01-06 kl. 12.41.44 Skærmbillede 2016-01-06 kl. 12.40.32 Skærmbillede 2016-01-06 kl. 12.39.02 Skærmbillede 2016-01-06 kl. 12.34.55

Du kan følge bloggen på INSTAGRAM, BLOGLOVIN og FACEBOOK

Mette Gregersen