nøgen

Idag er jeg taget på kontoret – jep, det kan jeg sige nu… Oven i at jeg nu er at finde i Nørresundby i dagens arbejdstimer, så er jeg også begyndt at træne.
Jo jo – kom ikke her da! Idag var faktisk dag 10, hvor jeg var nede og få sved på panden.. Og indtil videre er jeg glad for det. Så langt så godt, tænker jeg 😉

Det passer så fint med at jeg kan afleverer Fine kl. 8, smutte ned og træne og så være i Nørresundby senest kl. 10 – for så at vende snuden mod Vejgaard igen kl. 14, så pigerne kan blive hentet. Jeg er pinefuldt klar over, at det ikke tæller for en fuld arbejdsdag for de fleste – meeeen for mor her er det så tæt på, som vi kan kommer 😉

Men faktisk var det jo slet ikke det, som indlægget går ud på 😉 Det handler faktisk om, at sådan en ny hverdag åbentbart er for meget for mit stille sind – fordi idag er det lykkedes mig at komme afsted uden min forlovelsesring og min vielsesring. Min hånd føles helt tosset! .. Og det der overrasker mig, er at det overrasker mig at jeg føler mig nøgen. Helt nøgen.

Panik i Nørresundby

Når jeg ligger mig til at sove, så tager jeg mine ringe af og når jeg står op tager jeg dem på, som det første! Derfor var jeg også sikker på, at jeg havde glemt dem nede i træningscenteret … og var i lige dele panisk og ked af det i de 5 minutter det tog mig, at indse at jeg faktisk slet ikke havde haft dem på.
Jeg føler mig bare nøgen uden dem, hvilket jo er fjollet. Jeg er jo lige så gift, som når jeg har dem på, men idag har jeg indset hvor meget det betyder for mig at have dem at kigge på. Det er faktisk gået op for mig, at jeg faktisk smiler et lille smil, hver gang jeg kigger på dem, fordi det tager mig tilbage til det minut jeg fik dem på.

nøgen

Har I forresten læst indlæggene om vores bryllup? Ellers kan I læse om min morgen med mine bedste veninder her … og om selve ceremonien her.

Ha’ en dejlig dag allesammen <3

Mette Gregersen