Her i Vejgaard bor nisse Puk. Det har hun gjort i 3 år snart. Hun er sød, rar og venlig… Men også en værre ballademager 🙂
Det første år hun boede her, måtte hendes dør skifte side, fordi lille 3 årige Bella ikke synes det var det fedeste, at hun boede inde i væggen lige op til værelset.. I år har nisse Puk fået sin helt egen lejlighed i vores reol – og Bella er vild med hende. Det er jo hende, der kommer med gaver… og endda HVER DAG i år. Ha ha!

Nåh, men jeg elsker jul og jeg er faktisk også ret vild med nisse Puk. Det er så sødt, at Bella er faldet lige i med begge ben og nu har fået sin lillesøster med også! Ski’ hyggeligt at stå op til hver morgen. Ingen brok over at skulle rejse sig. På med tøjet, ind til puk, finde ud af hvilket løjer hun har lavet… Og så… Gaver!

Men det er lidt svært at blive ved med at finde på drillerier fra Puk – og måske er I et par stykker derude, som synes det samme. Så jeg har lavet en lille liste med små søde drillerier, som vores nisse Puk godt kunne finde på at her i huset.

img_8167

  • bamser med børnenes tøj på og underbukser på hovedet
  • farver pasta eller risengrøden  til aftensmaden
  • malet fint overskæg på mor og far om natten
  • puttede smarties i havre grynen.
  • krymmel i madpakken
  • trylle stolene op på bordet
  • lavet en lang sti med alle husets sko
  • skrevet besked på spejlet med læbestift eller tandpasta
  • tryllet kartoflerne røde (kogt med frugtfarve)
  • holde julebal med en masse bamser natten lang
  • taber sin nissehue
  • pynte farmands cykel med gavebånd
  • pust mange balloner op og kast rundt i værelset
  • fylde bilen op med balloner
  • tryller at rettet sidder fast, så man må kører 3 omgange i rundkørslen
  • putte mandariner i støvlerne
  • glemmer små ting i nissestørrelse på værelset
  • pakker madpakken ind som gave
  • tegner hjerter på spejlene med læbestift
  • gemmer underbukser i fryseren (evt. gør dem våde først, så de bliver helt stive)
  • skriver “God Jul” på bordet med havregryn
  • neglelak på fingerne, mens børnene sover
  • pynter bilen med julepynt indvendig

Det er nogle af de ting, som vores lille nisse Puk skal drille med ihvertfald 🙂

Har I andre gode drillerier, så er I mere end velkommen til at skrive dem i kommentaren… Man kan aldrig få for mange sjove drillerier – ihvertfald ikke her i Vejgaard!

Glædelig jul!

img_8169

Du kan følge bloggen på INSTAGRAM, BLOGLOVIN og FACEBOOK

Mette Gregersen