Det skal ikke være den store hemmelighed, at jeg altid har drømt om at blive gift. Det der med at være prinsesse for en dag.. Det er lige mig! Så hut jeg visker, så var mit første fasterlavs-kostume en brudekjole og jeg har faktisk stadig en bog, som jeg lavede kort efter jeg mødte Michael med gode ideer til vores bryllup. Den er jo kun knap 14 år gammel, men der var faktisk et par ideer, som kom med på vores store dag.

13490624_1249520438406344_4612343253469193262_o
Heldigvis har Michael og jeg altid været enig om, hvordan vores bryllups skulle være, hvis og når vi skulle giftes – og det blev akkurat som vi begge havde drømt om. Noget af det vi begge var helt enige om, var at vi gerne ville vies udendørs… Og en ad grundene til at vi valgte at vores bryllup skulle fejres på Sebber Kloster var netop, at den fantastiske natur, som de har deruuu’ i Nibe.

Til lejligheden havde vi valgt at købe en hvid løber og blive viet under en blomsterbue. Ren amerikaner-stil, I know.. Men det var drømmen.. Og så blev det.. Og det kunne ikke have været mere fantastisk! Skyerne hang lidt lavt og var måske lidt for mørke efter min smag, men heldigvis forblev regnen væk – så der blev ikke brug for paraplyer.. Heldigvis for det, fordi vi havde ikke nogen med og vi havde heller ikke en back-up plan!

Jeg gik ind til lyden af “river flows in you” med Yiruma og det kunne ikke have været en anden sang. Det var vi heldigvis helt enige om. Da både Bella og Fine lå inde i min mave var det sangen, som vi spillede for dem, når vi lå i sengen om aftenen, så det er en familie-favorit <3

Det var den fineste gå-tur. Først gik mine sødeste veninder turen på den hvide løber, så tog Bella min søster i hånden (Fine var desværre alt for træt og i ufatteligt dårligt humør, så hun var slet ikke klar på sådan en gå-tur… Og det var bare helt ok) og derefter tog jeg min far under armen. Det var den vanvittigste følelse at gå den tur ned til Michael og vide, at nu var det nu. Det vi har ventet på i så mange år skulle til at ske. Jeg kan stadig mærke suset i min mave. Jeg er ikke sikker på at ordet “lykkelig” dækker følelsen!

Vielsen blev lige i vores ånd. Uformel, sukkersød, fyldt med grin og søde indslag.

Michael tuede. Jeg tuede. Præsten holdte den fineste og sjoveste tale, der ramte hovedet på sømmet omkring Michael og jeg. Min søster havde skrevet et fint digt, som hun læste højt. Jeg kunne på ingen måde få den ski’ ring på Michaels finger. En af vores bedste venner, Morten B, sang en flotteste sang for os – og vi fik endelig sagt JA. Det var perfekt for os!

Du kan følge bloggen på INSTAGRAM, BLOGLOVIN og FACEBOOK

Mette Gregersen