Nu skal jeg ikke have flere små – det er ihvertfald ikke lige med i 10-års planen, men ikke desto mindre, så kan jeg stadig forelske mig hovedkluds i de små babyting, der jævnligt popper op på mit IG-feed… Og selvom jeg ikke får glæde af dem, så skal det jo ikke hedde sig, at jeg ikke kan sprede mine crushs her på bloggen 🙂

Jeg har samlet et par ting, som BESTEMT var endt herhjemme, hvis jeg stod med 2 røde streger og ventede på endnu en lille yndling til vores familie!

Liewood sengetøj

Liewood sengetøjet står i forvejen højt på ønskesedlen – og skulle jeg have en lille ny, så var det bestemt det første der skulle smyge sig om den lille nye fine hud.

Jellycat kanin

Jeg ELSKER disse bamser fra Jellycat – og vi har faktisk en mindre zoo herhjemme i Jellycat dyr herhjemme, men mærk dig mine ord.. Skulle der melde sig endnu en lille Gregersen ville vores zoo blive udvidet med endnu flere små Jelly-venner.

Konges Sløjd sengerand

Egentlig bildte jeg mig ind, at en sengerand ikke var nødvendig, da jeg ventede Fine.. Men jeg skal love for at den lille vildbasse fik mig på andre tanker. Derfor skulle der fluks investeres i en fin sengerand, hvis baby nr. 3 meldte sin ankomst.

Konges Sløjd babynest

Babynest var ikke det helt store, da jeg fik Fine – men åh gud.. Hvor ville jeg dog ønske, at de havde været det. Ideen er så god og så fin til de helt små. Jeg tror Fine ville have nydt godt at trygheden, som de kan give ved at ligge helt tæt.

barnets første bog

Simone Thorup Eriksen har lavet den fineste barnets bog. Faktisk så fin, at jeg overvejer at lave to til pigerne 😉 Den har de fineste illustrationer, som man bliver glad indeni, når man bladre den igennem.

Skærmbillede 2016-04-12 kl. 09.42.47

Konges Sløjd har lavet stofbleer i flotte dusede farver. Som en mor med gylpe-piger, så er der ingen tvivl om, at der skulle købes en delaf disse hjem til Vejgaard.

Camcam pusletaske

En pusletaske er for mig uundværlig og den nye style fra CamCam er lige så fin, blød og lækker, som den ser ud… Så skulle storken komme forbi Vejgaard, så røg denne øjeblikkeligt på min arm.

Skærmbillede 2016-04-12 kl. 10.31.35

Som jeg tidligere har nævnt, så har jeg forelsket mig fuldstændig i Rabbit and Sons design, så disse yndige designs skulle bestemt pryde den lille nyes værelse.

Det var lidt af mine baby-drømme-ting! Man har jo lov at drømme lidt om små nye babyer, selvom det lige nu er bryllup og hus-drømmene der præger vores verden her i Vejgaard <3

Ha’ en fantastisk dag derude fyldt med solskin – og forhåbentlig lidt chokolade !!

Du kan følge bloggen på INSTAGRAM, BLOGLOVIN og FACEBOOK

Indlægget indeholder affiliates link

Mette Gregersen