Det er torsdag – weekenden venter lige om hjørnet – og jeg er mopset! Sådan lidt tøse-sur og en lille smule irriteret over, at de der sociale medier ikke altid viser sig fra sin bedste side. Jeg prøver ellers hver dag at åbne de forskellige internet-sider med JA-hatten på, men nogle gange kan jeg skisme godt blive lidt ærgerlig…

Mommy-shaming er blevet det nyyyye på internettet, kan jeg fornemme… Eller også har det været det længe, og jeg har været lykkeligt forskånet! ELLER … Så var min store pige, Bella, bare et pragteksemplar af et barn, der fulgte hver en forskrift, skrevet af sundhedsplejersker, læger, dagplejemødre – you name it! Så det faldt mig aldrig ind, hvor hårdt det må være at læse uendelig artikler, der omhandler “du skal gøre dette” – ellers er du en dårlig mor! Eller “du skal gøre lige præcis dette” ellers bliver dit barn seriemorder! …. Men så skal jeg love for, at vi bød velkommen til datter nummer 2 i familien Gregersen…

Min søde, dejlige lille Fine, der bestemt ikke synes, at man skal gøre som sin mor eller far siger – eller læger, sygeplejersker, SP’er, osv. for den sags skyld! Sådan har det været lige siden hun kom til verden… og jeg forestiller mig ikke, at hun vender på en tallerken indenfor den næste rum tid. Så siden hun så dagens lys, har jeg øvet mig i at mærke efter, helt nede i maven, hvad der er rigtig for hende og for vores familie – og IKKE kun hvad der er rigtigt ifl. lægerne, SP’er, osv.
Heldigvis er Fine vores barn nr. 2 og jeg har følt mig rigeligt kompetent til at tage beslutninger uden at tænke over, om lige netop den her beslutning gør, at jeg ville ryge ind under kategorien “dårlig mor”, men shiaaat, det må være hårdt at være førstegangs-mor med følelserne udenpå tøjet, frisk i faget og usikker på rigtig rigtig mange ting.

Det der lige faldt mig for brystet denne gang var en artikel på facebook, der omhandlede børn og deres søvn – og teorien om, at man ALDRIG ALDRIG ALDRIG må vække et sovende barn. Noget som jeg i og for sig er enig i – og dog… Jeg kan ikke komme på noget jeg hader meget mere end at vække pigerne i deres søde søvn, MEN og det er dælen dytme et stort MEN… Er det realistisk, at man aldrig kommer til at vække sit barn? At man som familie skal følge den yngstes søvnmønster frem for 2 forældres og evt. søskende? NOPE… I mange familie kan det sikkert lade sig gøre, men det er langt fra alle! Og er der nogen grund til at trække det ned over hovedet på dem, der ikke har muligheden for at lade deres små sove i fred? Argh.

Jeg har helt med på, at alt oplysning er fint – og google kan virkelig være en god hjælp for både den nye og den erfarne mor, men den kan også være en fjende – især når man falder over artikler, der skriver i definitiver. Jeg kan ihvertfald godt forstå, at man sætter spørgsmålstegn ved sig selv, når man kan læse spalte op og spalte ned om hvordan man er en god mor, men man måske ikke altid kan følge den udstukket liste.

Jeg er hverken sundhedsplejerske, læge eller børne-guru, men min mavefornemmelse har gjort det godt for mig, mine piger og min familie.
Jeg har ihvertfald 2 søde, sunde og velfungerende piger <3 Om end den ældste stadig ynder at sove 13 timer hver nat og den yngste fik tyvstjålet sin middagslur i den spæde alder af 2,5 år af sin onde mor og far, fordi hun simpelthen ikke ville sove om natten og ødelagde nætterne for både mor, far og storesøster… Og det fungerede ikke – hverken for min mavefornemmelse eller vores lille familie.

Jeg tænker ikke, at det bliver mit lille blog-indlæg, der får alle Danmarks mødre til at stoppe op og tænke sig en ekstra gang om, inden de stiller sig på bagben overfor andre,  om det er ang, søvn, amning, hjemmelavet mos vs. købt, økologi, uld, what ever ! men kan jeg måske bare nå et par mødre, der tænker sig om, næste gang de snakker med eller dømmer andre mødre, så er jeg også nået langt idag.

Og så ønsker jeg desuden alle en rigtig dejlig lille-fredag <3 Solen skinner, sen-sommeren MÅ være på vej og livet er fyldt med glade farver, så nyd det!

Mette Gregersen