… man drømmer hede drømme om et badeværelse!

Egentlig kunne det være et fint indlæg i sig selv, ” man ved at man er voksen, når..” Men det er faktisk egentlig en ret underlig størrelse, det der med at blive voksen. Jeg burde føle mig voksen hver dag, når jeg vækker mine piger. Giver dem tøj på, serverer mad for dem, kører bil… og alt det andet, der egentlig definerer det der voksen-noget, men jeg synes ikke altid at jeg følger mig voksen.. Nåh men, det er en helt anden snak… Idag skal det nemlig handle om badeværelser. Det er da voksent, a’hva’behar’?

Det er ihvertfald det, jeg føler der definerer at være voksen for mig – altså lige nu, om ikke andet. Jeg har nemlig forelsket mig i et badeværelse! Sådan et seriøst crush, som jeg ikke kan komme mig over, til trods for at det umiddelbart er en noget dyrere projekt end min førstefødte.

Vi har jo gang i det der drømme-hus-byggeri og derfor føles det meget voksent at skulle bestemme, hvor stikkontakterne skal sidde og hvilken gulv vi skal stangerer rundt på de næste 30 år – og jeg har meget svært ved at tage beslutningerne, bortset lige fra badeværelserne…

Mit (lad os indse det, ret åndssvage) crush startede, da jeg for første gang var på besøg i vores bedste venners nye hus. De havde skabt det smukkeste, mest stilrene badeværelse jeg nogensinde har været i. Det gik lige i hjertet på mig. Så da vi bestemte os for at bygge et nyt hus, var det første jeg sagde til Michael  “Jeg MÅ have et badeværelse ligesom deres.. Og han var helt enig 🙂

Man får selvfølgelig øjnene op for andre smukke badeværelser i sådan en byggeproces, men mit hjerte skriger stadig på lige det badeværelse… Men derfor skal I jo ikke snydes for den pintrest-inspiration, som jeg har pinnet det sidste års tid.

Jeg er simpelthen så spændt på at vise jer, hvordan vores badeværelser kommer til at se ud, men I må (akkurat lige som mig selv) væbne jer med tålmodighed 😉

Mette Gregersen