Bella har faktisk i mange år været noget fascineret af mit make up. Egentlig ikke fordi det er noget jeg gør mig så meget i, men det bliver da smidt lidt i hovedet i ny og næ…! Det har selvfølgelig gjort, at Fine allerede også synes det er spændende. Nysgerrigheden lever i bedste velgående i Vejgaard.

Bella synes dog ikke at “lege-sminke”, som man kan købe i div. butikker (det som man kan bruge til de der dukke-hoveder) er særligt sjovt. Det ligner jo ikke mit! Så gode råd var dyre, da jeg ikke ligefrem synes, at det er ideelt at dele make up med tøser på henholdsvis 3 og 6 år…

Men faktisk viste det sig hverken at være en dyr eller besværlig affære at fixe lidt make up til mine yndlings damer. Takket være appen, Wish.

 

På appen kan man købe forskellige ting til meget billige priser – og det er helt og holdent på egen risiko, da man aldrig er helt sikker på, hvad man modtager og hvilken kvalitet man er ude i, men til sjov og ballade ting – der dur det bare! Ihvertfald for mig og mine piger 🙂

Jeg har nemlig købt forskellige små make up ting, pudder, øjenskygge, blush, osv.  til pigerne via. appen. I stedet for at give dem lov til at tage skidtet på, har jeg lakeret det med klar neglelak og derefter sat det ud til udluftning et par timer… Og bum… Så har de et større make up udvalg end mig og jeg har lykkelige piger <3 Det er sgu da win!

Hvis du ikke er meget for det App-skidt, så kan du jo eventuelt lave tricket med noget make up, som du ikke bruger mere og som bare samler støv i skuffen!

På videoen kan I se, at der intet sminke kommer på penslen efter den er blevet lakeret med neglelak. I har også høre lidt MGP i baggrunden og en syngende lille Fine 😉

Du kan følge bloggen på INSTAGRAM, BLOGLOVIN og FACEBOOK

Mette Gregersen