Akkurat ligesom jeg har skrevet overskriften, bliver jeg i tvivl om det er det man kalder CLICKBAIT :-/ I så fald så er det min første forseelse og jeg flover mig, men alligevel ikke helt nok til at lave den om.
Clickbait eller ej, nu til sagens kerne. Jeg er i lykkelige omstændigheder – dog skal vores familie hverken udvides med barn, hund, kat, kanin eller noget andet i den dur. Jeg er bare lykkelig. Lykkelig for de valg jeg har taget i livet – rigtig mange af dem i fællesskab med min husbond – og lige nu sidder jeg og godter mig over en af vores beslutninger.
Pigerne sov natten til mandag mildest talt elendigt – de vågnede begge hele tiden – både af deres night-terror, men også af forskellige mareridt. Derfor tog jeg en hurtig beslutning – imorges slog jeg vækkeuret fra, da det bimlede løs kl. 6.30. Det betød altså, at dagen idag hverken bød på skole eller børnehave, men tilgengæld så bød den på putteri indtil kl. 9.30, morgenmad på sengen, tegnefilm i mor og fars seng – og så en tur i Leo’s Legeland, til pigernes store fornøjelse.
Som altid efter en weekend var der masser af mails, der skulle besvares og masser af indlæg, der gerne ville skrives, så helt udenom computeren kunne jeg ikke komme. Så et fint lille kompromis kom pigerne og jeg frem til. Jeg tog computeren med i legelandet og arbejdede indtil frokost kl. 13 og derefter skulle det så være min tur til at flyve ned af rutschebaner og lege “feer, der er fanget af et farligt monster, men som har magi og nok skal klare sig” sammen med pigerne.
Jeg fik slået mig ned i et hjørne, som blev vores plads for dagen og så løb de ellers… Og så så jeg dem lidt on and off, mens jeg sad og arbejdede – og de bare legede. Det der så gav ekstra kriller i maven var, at vi næsten var helt alene, så mens jeg sad og skrev kunne jeg høre dem skrald-grine i den anden ende af legelandet.
Det var lykke – lige der! … Og hermed vinder min click-bait overskrift så 🙂 Det er dæleme så tæt jeg kommer på at være i “lykkelige omstændigheder” nogensinde igen og hvor er jeg bare heldig. Heldig, at jeg har mulighed for at give mine børn en fridag, når det passer dem og ikke mit job. Heldig, at jeg kan fokuserer på bloggen og det jeg synes er allermest spændende uden at være økonomisk presset (omend jeg nyder at tjene en skilling eller to, don’t get me wrong). Heldig, at min mand der har så godt et firma og arbejder så hårdt, så hans 3 piger altid har det de drømmer om. Heldig, at disse lykkelige omstændigheder er mit liv. Så er man altså født under en heldig stjerne – og jeg er så taknemlig!
Det sker engang imellem jeg støder på nogle mennesker, der ikke aner hvad en blog er og slet ikke forstår, hvordan det kan være et arbejde – og hvordan det kan være tilfredsstillende nok, at “føre dagbog på internettet” og tilmed ikke få udbetalt svimlende beløb hver måned, så tager jeg mig selv i at undskylde mit valg af fag.. MEN når dage som igår dukker op, går de helt ind under huden på mig og jeg kan ikke forestille mig et anderledes liv for mig, pigerne og min Michael.
Når alt det lykke-ælv så er fyret af, kan jeg berette at jeg kom hjem med en flækket storetå-negl og virkeligt ømme balder!! Bare så I ikke tror, at det hele går op i hjerter-emojies og candyfloss herhjemme 😉
