Forleden viste jeg jer en lille collage af Bellas drømmeværelse – som hun gerne vil have, når vi flytter i det nye hus. Er I til lyserøde nuancer og masser af glitter, så kan I finde det her, men nu skal det handle om Josefines drømmeværelse.

Der skal jo ikke være forskel på vores piger, så derfor har jeg selvfølgelig også snakket med Fine om hvad hun drømmer om på sit værelse, når vi skal flytte. Den samtale er nu engang lidt sværere med en 3 årig end med den 7 årige. I starten lød det lidt sådan her :
Mor : “Fine, hvad kunne du godt tænke dig på dit nye værelse?”
Fine : “mig”
Mor : “Ja, der hvor du skal bo”
Fine : “mig skal være på værelset” … og så gav jeg op den dag.
Senere prøvede jeg igen 😉
Mor : “Kunne du tænke dig et prinsesse værelse, når vi skal flytte i det nye hus”
Fine : “Ja, med en stor prinsesseseng!” Så langt så godt…
Mor : “Skal det være mange farver eller lyserød?”
Fine : “mig skal bo hos Bella”
Mig : ” Jo jo, vi skal bo allesammen sammen i det nye hus, men hvad kan du li’?”
Fine : “Nej tak!” For h…. Men i det mindste er hun høflig 😉

Men pigebarnet skal jo have et værelse og det skal skisme også være yndigt, men Fine er bare ikke så tøset som sin søster, så jeg tænker at vi skal have fundet en mellemvej mellem den lille lømmel og den skønne prinsesse, som hun er <3 Fordi hun ser samtidigt enormt meget op til sin storesøster…

Josefines drømmeværelse

Jeg påtænker at hun skal have en højseng, som man kan have hule nedenunder – men masser af puder, hygge lys og plads til alle hendes dukker og udklædning.
Derudover tror jeg at det ville være smukt med en helt lysegrå væg for at skabe lidt kontrast til alt det lyserøde, som også kommer til at præge Fines værelse såvel som Bellas 🙂 Egentlig ville jeg have troet, at Josefine ville have forelsket sig i helt andre ting end Bella, men hun ser så meget op til sin storesøster, at hun også gerne vil have lidt prinsesse-drøm ind vores sit værelse… Og det skal ihvertfald ikke være mig, der sætter en stopper for det <3

Mette Gregersen