Så er det tid til mit første indlæg her på bloggen og jeg har virkelig glædet mig at begynde, selvom det er lidt nervepirrende at skrive ud til så mange mennesker 😉
Jeg har valgt at starte med et indlæg, som hjemmelavede scrubs – det er nemlig en af mine personlige favoritter!

Så forestil dig lige.. Du står en aften, der er mørkt udenfor, vinden rusker i vinduet, regnen siler ned, butikkerne har lukket – og du vil bare gerne hygge lidt om dig selv med en dejlig bodyscrub, fordi DU har fortjent det… Men O, skræk og rædsel – du er løbet tør! Ja hvad gør man så lige?

Piece of cake –  du laver den da bare en selv! Med ingredienser, som du allerede har i køkkenet!

hjemmelavede scrubs

Ja ja, jeg ved det godt! Jeg er også selv en sucker for lækre og velduftende bodyscrubs og specielt Badeanstaltens Nektar saltscrub kan anbefales og har længe været en favorit hos mig, men når jeg ikke har den eller har råd til den, så laver jeg altså min egen 🙂

Det er faktisk slet ikke så svært og det kræver i bund og grund, egentligt kun to ting; et skrubbemiddel og et bindemiddel.

Som skrubbemiddel kan du bruge alt lige fra alm. sukker, rørsukker, brun farin, kaffegrums og salt både den fine og den grove slags. Du skal dog være opmærksom på at salt kan være groft for huden og hvis du har sår eller rifter kan det gøre jävla ondt.
Også når det kommer til bindemidlet kan du bruge mange forskellige slags olie. Fx rapsolie, kokosolie, mandelolie, solsikkeolie, olivenolie osv. Jeg foretrækker dog selv en næsten dufts neutrale olier, i dette tilfælde solsikkeolie.
Hvad du ellers har lyst til at komme i din scrub, er helt op til dig, det er kun fantasien der sætter grænser.

Jeg vil dog komme med et par af mine personlige favoritter, men leg med det og skab lige præcis den scrub der passer til dig.

Den første jeg vil fortælle om er en mojito scrubs. Dog uden rom, desværre! men den dufter fantastisk og sætter gang i minderne.

hjemmelavede scrubs hjemmelavede scrubs
Den består simpelt af:
1 dl rørsukker
½ dl olie
1 håndfuld frisk hakket mynte
Saften og revet skal fra ½ lime eller til jeg synes det passer.
Nu blander du bare det hele sammen i en lufttæt beholder.

Efter samme simple princip er en anden favorit; en kaffe scrub.

hjemmelavede scrub hjemmelavede scrub
Den består simpelt af:
0,75 dl kaffegrums.
0,25 dl rørsukker
½ dl olie
Saft og revet skal fra ½-1 appelsin.
Og igen blandes det i en lufttæt beholder.

Synes du den er for flydende komme du bare mere sukker eller kaffe i, og mere olie hvis den er for tør.

hjemmelavede scrubs

Alt du skal gøre nu er at tage din skrub med ud i badet og skrubber hele din krop med lette og behagelige bevægelser. Du kan dog godt giv den gerne lidt ekstra gas på albuer og knæ, hvor man har tendens til at være lidt ekstra tør.
Skyld skrubben af med vand, lad dog endelig være med at vaske dig med sæbe bagefter, for så bliver olien på kroppen hvor den fortsætter med at fugte og pleje.

Når jeg laver scrubs, laver jeg ofte lidt større portioner, som jeg opbevare i køleskabet. Der kan de nemlig holde lidt længere!

Så bare fordi man gerne vil forkæle sig selv i dette kolde efterårsvejr, behøver det hverken være dyrt eller besværligt…

Rigtig god weekend til jer derude!

Tinna Andersen