Idag har vi (ligesom resten af familien danmark) afholdt den fineste tradition, nemlig fastelavn.

Hvis I ikke var klar over, at det var i dag, der er fastelavn, så har I tydeligvis ikke været på hverken facebook eller instagram… Det vælter frem med fine udklædte børn, men her stopper det ikke i vores familie. Nope – vi går all in!

Traditionen tro hyggede vi dagen væk med min svigerfamilie. Dagen, hvor alle altså er klædt ud – ikke kun ungerne 🙂 og det er virkelig bare  så hyggeligt!!

Dagen startede ud med skrig og kattejammer hjemme hos os, da Fine – som den sidste måned har proklameret at hun ihvertfald skulle være Sky fra Paw Patrol… Lige indtil imorges, hvor hun så bestemt da skulle være kat! Stride banan altså 😉 Så var gode råd dyre og hun endte med at blive den mest enkle kat i sort tøj og med rottehale-øre.

Bella derimod var en fin lille Bellis-hundehvalp, som planen altid har været. Jeg endte i et kanin kostume fra kælderen og Michael blev tinky-winky fra Teletubbies – til Fines store fornøjelse 😉

Vi nåede dog frem til Vrå ca. til tiden og slog katten af tønden, dog kun de små, og så verdens fineste lille Marshall blive katte-dronning! Derefter spiste vi frokost, fik sladret lidt, planlagt lidt og ungerne fik leget i stor stil… Nu begynder det virkelig at være fedt, at de tre små er født med så få måneders mellemrum!

Sådan en dag flyver virkelig afsted og det var den bedste afslutning på en helt vanvittig skøn vinterferie! Vi tog gerne en uge mere <3

Jeg håber jeres dag har været lige så farverig som de flotte fastelavnsboller, som min svigermor havde tryllet frem i dagens anledning !

Mette Gregersen