Så er Bella og jeg taget mod storbyen for at komme til CIFF KIDS 2018!
Jeg har sådan glædet mig til at have min store pige med på tur <3 Normalt har jeg min søster med, som jo også hjælper til her på bloggen, men i år skal hun passe sit arbejde – og jeg får æren af en mini assistent i stedet! … og jeg kan næsten ikke vente!

Men det er jo langt fra Bellas første modemesse – ork nej… Hun har efterhånden en del messer på bagen. Første gang vi havde hende med på CIFF KIDS var hun ca. 6 mdr. gammel og klarede det med bravour! På billedet er hun igang med at hjælpe os med at handle ind hos Wheat, som var et yndlingsmærke i butikken og stadig er et yndlingsmærke at besøge på messen.
Derefter har hun sporadisk været med, når det passede ind i både morens og barnets skema <3

Ciff Kids 2018

I år skal hun med igen, min lille store førstefødte – og vi glæder os begge rigtig meget. Bella til at se alt det nye tøj – og til at møde de søde mennesker, der i ny og næ sender hende gaver <3 … Jeg glæder mig til at hilse på gamle og nye venner og til at tilbringe en hel dag med mit lille yndlingsmenneske <3 Det bliver en dejlig dag …

Mette Gregersen