Baby born interactive pige dukke

indlægget indeholder reklame i form af PR-gave

Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at jeg ligger inde med 2 ret tøset tøser! Dukker er især i højsædet for tiden – især ved lille Fine og derfor var pigerne altså også noget benovet, da der kom en stor lyserød gave ind af døren til dem fra Amo Toys.. En gave som ovenikøbet var lige så lyserød indeni som udenpå. Ren win 🙂

Inde i pakken lå der en Baby Born Interactive pige dukke, som pigerne ret hurtigt døbte Mille – efter det nyeste skud på stammen blandt vores bedste venner. Lille Mille blev ret hurtigt flået op, så pigerne kunne se, hvad hun dog kunne byde på – og det var bestemt ikke så lidt da. Bl.a. kan hun både spise, drikke, tisse og græde – og mm., så hun er faktisk som en lillesøster – og det er præcis, hvad begge piger så absolut skal bede om hele tiden herhjemme for tiden.. Så det passede jo helt perfekt, at deres lillesøster kunne blive leveret til døren denne gang 😉

baby born

Til lille Mille, pigernes nye baby born dukke, fulgte der jo alt hvad man kunne drømme om. En ble, en lille potte, en sutteflaske, en sut, en skål med ske og mad – og selvfølgelig et lille sæt tøj. Baby Mille skulle selvfølgelig have bleen på med det samme, og have en masse vand – fordi Fine var noget mistroisk over, at en dukke faktisk kunne tisse, men det kunne hun… Og ikke nok med at hun kunne tisse, men hun kunne også holde sig til at hun kunne nå på potten. Det var Fine svært imponeret over 😉

baby born

Det er simpelthen så sjovt, at baby born er ved at gøre et comeback hos de små. Jeg husker tydeligt dukkerne fra mine helt unge år og min søster og jeg har i den grad brugt mange timer på at lege mor for den fine dukke – dog uden alle de smarte nye finesser, som den kan nu. Det gør mig bare så glad, at se pigerne straks gå igang med næste sammen leg, som min søster og jeg startede for +20 år siden. Det kan altså noget ! Pigerne var også noget benovet over, at Bedste allerede havde tøj klar til Mille, da de tog hende med på besøg – som hun endda selv havde strikket til hende.. for 25 år siden 😉

baby born

Så vores lille Mille bliver altså passet i bedste velgående herhjemme – og i modsætning til meget legetøj, som mine piger får, så mister de ikke interessen for det – og det er virkelig noget, der kan gøre en mor glad!! Ihvertfald denne her mor.. Så ikke nok med, at Mille bliver passet og plejet herhjemme, så er pigerne også godt igang med at finde på juleønsker til Mille. Lige nu består listen af flg.:

  • en lillebror til Mille
  • pusletaske
  • flere bleer
  • mere mad
  • badekar
  • mere tøj – gerne prinsesse kjoler… Selvfølgelig 😛

I kan læse mere om Baby Born Interactive på facebook (lige her) på Instagram (lige her) og så kan dukkerne købes i forskellige butikker, som f.eks. Toys R Us, BR, Jollyroom, Coolshop, mm.

Mette Gregersen