På sådan en højhellig mandag, mens pigerne leger med veninder og Michael arbejder på at gøre bloggen endnu skønnere (visuelt, that is!), så er jeg smuttet en lille tur ned gennem mindernes gade – og er faldet over et af mit livs fineste minder.. Og det skal I da ikke snydes for <3

Da Bella var omkring 2 år begyndte jeg på min bedste venindes gymnastik-hold, omend jeg hverken ejer takt eller smidighed, men jeg trængte til lidt forandring i hverdagen og det var faktisk skønt at have noget, at gå op i udover mand, barn og hus! Det var simpelthen så hyggeligt <3 Den verden man træder ind i, hvor alle bare er søde, sjove og vanvittige på samme tid… Det var virkelig godt til mig – og endda også til vores lille familie!

Midt i sæsonen blev der arrangeret en tur til Thailand, som skulle foregå i sommeren 2013. Man skulle tilmelde sig “Thailands”-holdet, for så at rejse rundt i Thailand og lave opvisninger. Da forslaget blev fremstillet for mig, slog jeg det ret hurtigt væk og takkede nej, fordi “man rejser jo ikke så langt med en knap 3-årig og da slet ikke med 36 vanvittige gymnaster”. Jeg kunne dog ikke slå ideen ud af hovedet og snakkede med Michael om det, men han var heller ikke helt solgt. Kort snakkede vi om, at jeg skulle tage helt alene afsted, så alene afsted med Bella, men ingen af ideerne faldt helt i god jord. Så med lidt snilde og kvindelist fik jeg overtalt Michael til at tage med 😉 Til trods for, han ikke kendte ret mange af gymnaster og skulle tage 3 uger fra sit nye firma.. Det kan altså noget, det der kvindelist!

Alle der ligger inde med knap 3 årig ved, at det er lunefuldt og man kan ikke altid regne med, hvilken vej vinden blæser, men da Bella sov 10 ud af 12 timer i flyet på vej til Thailand og brugte de resterende 2 på at spise og se tegnefilm, så vidste vi at vores beslutning om at tage afsted ikke var helt hen i vejret.
Da vi ankom til Thailand sprang hun op i vores medbragte klapvogn og var bare helt klar til at se det nye land fra klapvognshøjde – og det gjorde hun så.. 🙂 Hun var bare så dygtig! Uden kny sad hun i timevis i bus, flyttede fra hotel til hotel, så på lange opvisninger, så maaaange templer, oplevede regnvejr, på regnvejr og regnvejr… Samtidig med alt det, modtog hun også vanvittig meget kærlighed, fik tonsvis af opmærksomhed, badede i et vandfald, boede på et tømmeflåde-hotel, red på en elefant og fejrede sin fødselsdag med sang fra 2300 elever på en thailands skole. Det var næsten for godt til at være sandt <3

Ikke nok med at hun var sød, høflig, lærte traditionerne i landet og lidt af deres sprog, så var det også helt vanvittigt at se, hvordan hun charmerede alle de unge gymnaster på holdet. De som – måske – havde tænkt, at det ikke var den smarteste ide at tage en 3 årig med, blev gjort til skamme og dem, som allerede elskede Bella (vi havde 5 rigtig gode venner med, inkl. 2 dejlige mennesker, som står fadder til hende) fik endnu flere fantastiske unikke minder med hende <3

DET VAR DEN BEDSTE TUR og et af de fineste minder vi har med Bella <3 Når jeg kigger billederne igennem kan jeg stadig blive helt rørstrømsk, fordi det var bare så specielt at have det her lille menneske med på den anden side af jorden og opleve så meget kærlighed. Jeg vil til enhver tid gøre det igen!

Her er et par snaps, ud af hunderede, fra vores tur til Thailand <3


Instagrammer in spe? 😉

Om jeg vil anbefale at rejse med en 3 årig og 36 dejlige gymnaster? Til enhver tid ! Men når det så er sagt, så er hvert barn jo helt sit eget, så mærk efter i din maven. Jeg tror at hvis du er tryg ved situationen, så er dit barn tryg ved situationen! … og så er det skisme bare afsti-afsted!

Mette Gregersen