· LEGOland ·

Efter at have brugt de første 4 dage af vores ferie på at rydde op og UD i vores kælder, så synes vi at vores piger i den grad fortjente lidt ferie stemning.

Så torsdag morgen da de slog øjnene op kastede vi noget tøj og mad i hovedet på dem og begav os med Billund. De var noget spændte på, hvor turen gik hen… Og da vi var lidt udenfor Aalborg afslørede vi for dem, hvad de næste par dage skulle byde på. En tur i Legoland, overnatning i et hyggeligt hus og en tur i badeland i Lalandia fredag. Kan I forestille jer de smil og øjne, der mødte os fra bagsædet <3

Pigerne er begge stor fan af tøserne fra Heartlake City, så der blev selvfølgelig taget et obligatorisk billede med dem allesammen.

Hvis ikke man vidste bedre, så skulle man godt nok tro, at disse to var vaskeægte prinsesser!

Som I måske kan fornemme på billederne, så havde vi en helt fantastisk dag – og ja, faktisk dage!! Vi fik selvfølgelig ikke dokumenteret vores badedag i Lalandia, men jeg lover jer, at det faktisk skete 😉

Legoland var faktisk bedre end forventet. Det er pigernes alleførste tur i legobyen og vi var lidt nervøse for om der var noget for den knap 3 årige og den store pivski’ at prøve, men det var der i den grad! Vi fik prøvet mange forskellige ting og køerne var faktisk ikke slemme, selvom vi skrev uge 28.

Så der vanker helt store +++ herfra <3

I skrivende stund er vi landet i vores miniature sommerhus, hvor vi skal være den næste uges tid… Så hep lige lidt på sol, sommer og varme sammen med mig 😉

// Mette

· forvirrende følelser ·

Hmm… Kan I huske det indlæg, jeg lå ind i forleden, hvor jeg beskrev, hvor fedt et hus vi har og hvor fantastisk det bliver at flytte? Det var fuldstændig sådan jeg havde det, da jeg skrev indlægget… Og i dag har jeg det fuldstændig modsat. Welcome to crazy-town !

Normalt er jeg IKKE glad for forandringer. Jeg kan simpelthen ikke se det gode i at lave ting om, tage for store skridt eller bare gøre noget uden at være sikker på, at det ender godt.. Hvilket er fjollet, fordi 99% af alle de skridt vi tager ender jo ski’ godt 😉 Ikke destomindre har jeg denne gang endnu ikke haft en krise… Jo jo – givet, en lille krise over stikkontakter, opbevaringsplads og gulvvalg… Men ikke en krise over at skulle forlade hytten jeg befinder mig i lige nu.

Idag lykkedes det dog min bedre halvdel at overtage “min” rolle i familien. Den bekymrede, den tvivlende – den der tænker, “det er nok bedre bare at blive her”… Og det er jeg slet slet SLET ikke vant til !

“Problemet”, om man vil, er at vi lige nu er ved at smide ud, pakke lidt ned og gøre huset klar til flytningen, der forhåbentlig bliver i November. Alt imens vi gør huset lettere i stand hygger pigerne sig med de andre børn på gaden, leger i haven, cykler frem og tilbage fra hus til hus – og vi kan bare høre latter og små stemmer, mens de nogle gange er her.
Hvordan skal vi undvære det næste sommer? Hvad hvis der ikke er børn på den nye vej? Hvordan skal vi undvære vores kælder, vores fine have (som er fyldt til randen med mos og ukrudt, men stadig lukket og hyggelig), hvordan, hvad nu hvis – osv. osv. Det hele kører rundt nu – akkurat som det plejer…
Jeg plejer bare, at have en til at trække mig i den anden retning, men han er med på min båd denne gang… Shiat… Hvad skal det ikke dog ikke ende med?

// Mette

· vores nybyggeri ·

Som I måske husker, så er vi ved at bygge vores drømmehus… Og når jeg siger vi, så mener jeg selvfølgelig ikke os, men nogle flinke håndværkere, som I den grad har mere styr på sagerne end vi. I marts gik de endelig igang. Der havde vi haft grunden i ca. et år, men det har taget os virkelig langt at komme fra A til B – fordi vi ville jo gerne have det hele.. Og det har vi faktisk fået nu. Så nu må det bare gerne blive færdigt, så vi kan komme i gang med at skabe nye minder på B.S. Ingemanns Vej <3

Sådan så huset ud, da vi købte det!

I marts skete der endelig lidt!

Og i april skete der endnu mere!

Og nu er de smukke sten op fra egernsund tegl endelig kommet op og vi kan virkelig fornemme hvordan huset kommer til at se ud! Det bliver simpelthen så godt altså!!

Det skulle gerne ende ud i sådan noget ala. ovenstående – så det er bestemt ikke at kimse af da. Personligt glæder jeg mig til kolde drinks og lækkerier på tagterrassen… Dog først til næste sommer <3

// Mette

· små øjeblikke fra mange måneder ·

Tiden går – og bloggen bevæger sig ikke… Man af jer har været søde til at spørge ind til mig, til bloggen, til stilheden og til fremtiden? I er søde og jeg er glad for jeres tanker <3

Jeg er ikke på vej væk – jeg har bare været hængt op med alt alt alt for mange ting… Heldigvis flest fantastiske gode ting, som har taget min tid og hele min fokus. Mest af alt er det mine piger, der har taget min tid, som altid 😉 men også en en polterabend for min bedste veninde og hendes mand – og underholdning til jeres bryllup, skoleafslutning, osv osv osv… Tiden går jo – og jeg har svært ved at finde min stopklods, når det kommer til at de arrangementer, jeg kaster mig over.

Nåh… Som den dog kører – i bedste dagbog-stil 😉

Jeg tænkte at det bliver svært, at forklare hvad mine måneder er blevet brugt til, så måske det er nemmere, hvis I ser det – i små øjeblikke!

Mors dag 2017

Dansk sommer, når det er bedst

Babyshower for verdens bedste Nanne

Sankt Hans 2017

Vores første bryllupsdag 

Sverige 2017

Polterabend 2017

Bryllup i Skagen 2017

Det var sådan set de sidste 2 måneder i mit liv – “i små firkanter”, som man siger 😉 Jeg glæder mig til at få mere liv i bloggen igen… Og ikke mindst til at holde sommerferie med mine yndlingsmennesker, store som små <3

// Mette

· 10 ting der gerne må få et COMEBACK ·

Mine piger nyder i øjeblikket at svinge sine folder på 2 stk. legeværelser… Det giver plads til masser af leg og masser af ROD! Som det skal være… Normalt prøver jeg at tvinge dem ud i oprydning sammen med mig, men nogle gange svinger jeg altså også selv kosten og får det overstået. Betydeligt hurtigere end når de er med 😉

Forleden rendte jeg rundt og panikkede over, at mine piger simpelthen har alt for meget legetøj – det bliver virkelig et problem i vores flotte nye, omend lidt mindre, hus. I stedet for at rydde ud i skidtet eller måske bare se en smule indad, så skyder jeg skylden videre på mit mødrene ophav. Min søster og jeg havde nemlig også alt for meget legetøj i 90’erne – og vi elskede det!!

Noget af allt det fine legetøj vi havde, ser jeg ikke på hylderne mere og faktisk er der en del jeg egentlig godt kunne se gøre et comeback til mine piger!!

Tamagotchi’en

Min søster og jeg havde såååå mange af disse små spil? kæledyr? Hvad var det egentlig? Sjove var de da.. Og jeg er sikker på, at Bella ville elske at have en – om end jeg mistænker, at hun ville blive hjerteknust, når den døde. Fordi det gjorde de jo hele tiden!!

Barbie

Jo jo, givet… Barbie lever i bedste velgående – og hun fåes i så mange farver, former og erhverv, meeeeen… Det er tydeligt, at hun ikke får samme opmærksomhed, som hun gjorde da jeg var barn. Det ved jeg, fordi jeg har prøvet at prakket hende på Bella i mange år nu – og jeg har endda fået lavet et stort og smukt hus, men tror I, der laves stue, pool, spisestue og drømmesenge til hende? Nope, nixen, bixen!

Sutter

I guder, hvor havde min søster og jeg meget at det her skrammel – og vi var så vilde med det. Det var noget af et smykke, man fik lavet sig, når man satte alle sutterne, rangler og bamser sammen på en halskæde. Bella og Fine ville elske det!

Perler

For at være helt ærlig, har jeg faktisk ikke tjekket om de laver dem her mere – men det kommer jeg til – til sommer. Der skal Bella nemlig op på sin “store-pige” cykel og det bliver mit livs mission, at gøre disse cykel perler populære på Vejgaard Østre 😉

Den ægte slags Polly Pocket

Min søster og jeg samlede på Polly Pockets – og vi havde virkelig mange (surprise surprise) og forleden hentede vi dem alle op af kælderen, så Bella og Fine kunne lege med dem, men lige pludselig påstod min ældste arving, “at det da ikke var de rigtige Polly Pockets”. Med kyllingen halvt galt i halsen måtte jeg jo google Polly Pocket og til min rædsel se det legetøj, som de idag kalder “Polly Pocket”. Jeg er ikke fan – dem på billedet må vist kaldes de ÆGTE Pollyer.

Den simple tid

Jeg husker, da en af de største beslutninger man skulle tage i spillene på sin computeren var, hvilken baggrund spillekortene skulle have.  Kan man overhovedet spille på computeren længere? Eller er det forbeholdt telefoner og tablet… Som jo nærmest også er computere… Ja, simpelt er det da ikke

Cupcake dukkerne

Jeg ved faktisk ikke rigtig om Cupcake dukkerne var så populære her i DK, fordi jeg husker at min veninde havde en del, som hendes far havde med hjem fra sit job i udlandet. Det lykkedes aldrig mig at finde dem herhjemme, men jeg elskede at lege med dem. De duftede rigtig sødt og havde de fineste kjoler og accessories med. Jeg har faktisk set noget lignende i Bilka for nyligt, men de virker bare ikke til at være lige så yndige, fyldt med detaljer – og så synes Bella bestemt ikke de var spændende… Selvom jeg prøvede at prakke en på hende 😉

Viewmaster

Faktisk kunne jeg ikke huske, hvad den her tingest hed, så jeg måtte google “90er ting til at se billeder i” og vupti producerede google både billede og navnet “viewmaster” til mig.
Jeg synes simpelthen de var så sjove. Vi havde en masse af dem – og selvom man havde set dem en halv million gange, så var det stadig ski’ sjovt at køre dem igennem. Umiddelbart tror jeg Bella ville synes de var dødsyge, meeen måske kunne de godt undeholde Fine lidt 🙂

Fastnet telefon

Nogle (inkl. min søde husbond) vil synes jeg er rablende gal, men er du vimmer – jeg gad virkelig godt have en fastnettelefon igen. Jeg har lykkelig glemt, hvor nederen det var, at være den der skulle rejse sig, når telefonen ringede. Eller ikke at kunne lave andet end at sidde på numsen og tegne kruseduller, mens man sladrede i halve og hele timer med veninderne. Jeg stemmer for at de gør et comeback!!

Playmobil

Jeg fornemmer faktisk at Playmobil allerede er ved at gøre et come back her i Danmark. Bella er ihvertfald begyndt at snakke om at ønske sig Playmobil og jeg er ikke helt imod at være den første til at forære hende lidt… Jeg var nemlig selv så vild at lege med Playmobil. Desværre mente min mor at det måske var lige vildt nok, at investerer i mere legetøj, da min søster og jeg fik øjenene op for Playmobil – men så var det heldigt at vores nabodreng og pige havde tonsvis!!

Ha’ en fantastisk solrig 1. Maj, guys 🙂

// Mette

Du kan følge bloggen på INSTAGRAM, BLOGLOVIN og FACEBOOK

· langsomme påskedage ·

Faktisk var det ikke vores påskedage, der gik langsomt… De gik faktisk alt for stærkt!

I år havde Michael taget fri hele påskeugen, så vi kunne smutte i sommerhus med vores piger. Det har vi virkelig allesammen trængt til. At Bella er startet i skole, at bygge et hus og at Michael nu er med i to store firmaer kan sagtens mærkes på vores lille familie… Dagene går alt for stærkt og nogle gange går der virkelig hverdag i den, her i Vejgaard. Som jeg tror der gør I de fleste hjem i lille Danmark. Vi er bare ikke vant til det…

Læs videre “· langsomme påskedage ·”